Der befinder sig en gruppe mænd i omklædningsrummet i en mondæn golfklub, da en mobil telefon på bænken pludselig ringer.

En af mændene sætter telefonen på medhør og begynder at tale:
Manden: "Ja, hallo!"
Kvinden: "Hej skat, det er mig. Er du i klubben?"
Manden: "Ja!"
Kvinden: "Jeg står inde i Magasin nu og har fundet den mest vidunderlige læderjakke! Den koster kun 8.000 kr. Er det OK at jeg køber den...?"
Manden: "Ja, selvfølgelig,....køb du den blot, hvis du er så glad for den."

Kvinden: "Jeg var iøvrigt inde forbi Mercedesforhandleren og så på de nye 2003 modeller. Der var altså en af dem, som jeg virkelig er vild med."
Manden: "Hvad koster den!"
Kvinden: "750.000 kr.!"
Manden: "OK, men til den pris, skal den også være med alt ekstraudstyr!"

Kvinden: "Storartet! Åh, jo og lige en ting mere.....sommerhuset vi gerne ville have sidste år står til salg igen. Nu skal de kun have 7.2 millioner for det!"
Manden: "Nå, ja, men så klø på, og giv dem et tilbud, men du skal ikke byde mere end 6.8 millioner!"
Kvinden: "OK, vi ses senere! Jeg elsker dig!"
Manden: "Farvel, jeg elsker også dig!"
Manden afbryder telefonen.

De andre mænd i omklædningsværelset ser på ham med stor forbløffelse, da han spørger:

"Øh, er der nogen der ved, hvem der ejer denne her telefon?"

 

 

 *************** 

 

 

John inviterede sin mor til middag.

Under måltidet lagde hans mor mærke til hvor køn og velformet husholderske var.
Henover aftenen begyndte hun at spekulere på, om der var mere mellem John og husholdersken end blot det professionelle.

John kunne læse sin mors tanker og sagde:
- Jeg ved hvad du tænker moder, men jeg kan forsikre dig om, at mit forhold til min husbestyrerinde er rent professionelt.

En uge senere kom husholdersken til John og sagde:
- Lige siden Deres moder var her, har jeg ikke kunnet finde den smukke sølv sovseske. De tror ikke hun tog den?
- Det tvivler jeg på, men jeg skal skrive et brev til hende, for at være sikker. Så han satte sig og skrev:

"Kære moder, jeg siger ikke at du TOG en sovseske fra mit hus, og jeg siger ikke at du IKKE tog en sovseske. Men faktum er, at siden du spiste middag hos mig, har der manglet en."

Adskillige dage senere, modtog John et brev fra sin moder, og i det stod der:

"Kære søn, jeg siger ikke at du GÅR i seng med din husholderske, og jeg siger ikke at du IKKE går i seng med din husholderske, Men faktum er, at hvis hun sov i sin egen seng, ville hun have fundet sovseskeen for lang tid siden.

"Kærlig hilsen Din moder."

 

*************** 

 

Hansen er på ferie sammen med sin kone og sin svigermor i Østen.

På et tidspunkt kommer svigermoderen til at udtrykke sig stærkt nedladende om den kongelige familie og Hansens bliver anholdt af politiet.

I retten bliver familien hver især dømt til 50 stokkeslag bagi, men fordi den kongelige familie ikke ønsker at optræde fjendtligt overfor udlændinge, får Hansen, konen og svigermoderen lov til at få opfyldt et ønske før afstraffelsen, hvis det overhovedet er muligt at opfylde det.

Fru Hansen er først.
- "Hvad ønsker du for dig selv?"
- "Jeg vil gerne have en pude bundet om bagdelen, før jeg får stokkeslagene."
- "Ok, det får du."
Fru Hansen får en pude om bagdelen og får sine 50 stokkeslag.
Men fordi puden var for lille og stokkemanden ramte hende på ryggen nogle gange, får hun alligevel en del blå mærker.

Hansens svigermor er den næste.
- "Hvad ønsker du for dig selv?"
- "Jeg vil gerne have en pude bundet om bagdelen og en pude om ryggen, før jeg får stokkeslagene."
- "Ok, det får du."
Svigermoderen får sine 50 slag og mærker knap nok slagene gennem puderne.

Så er det Hansens tur.
- "Hvad ønsker du for dig selv?"
- "Jeg har to ønsker. Vil I opfylde dem for mig?"
- "Fordi du er gæst i vores land, så vil vi opfylde dine ønsker for dig, for så vidt at det er rimelige ønsker."
- "Jeg vil gerne have 100 stokkeslag i stedet for 50."
Stokkemanden bliver overrasket, men tager sig sammen og siger:
- "Ja, det er et fromt ønske og det vil du få opfyldt. Hvad er dit ønske nr. 2?"
- "Jeg vil gerne have min svigermor bundet til min bagdel."

 

 

 *************** 

 

En mor stod i køkkenet og kunne derfra høre sin søn lege med tog inde i stuen. Hun hørte sønnen sige:

"Så er det Holte, og alle I lede røvhuller der skal af, skal skynde jer ad helvede til, og alle idioterne der skal med.........se at få røven med jer....VI SKAL JO VIDERE"!!!

Den chokerede mor skyndte sig ind i stuen og sagde:

"Vi bruger sandelig ikke den slags sprog her i huset! Som straf må du gå op på dit værelse og blive der i 2 timer. HVIS du så har lært at tale ordentligt kan du komme ned og lege med dit tog igen"!!

2 timer efter kommer drengen ned igen, og begynder atter sin leg med toget.

Ude fra køkkenet hører moderen sønnen sige:

"Til alle passagererne der nu forlader os, vil jeg sige tak for denne gang og husk venligst jeres bagage. Vi håber De har haft en behagelig rejse."

"Til vore nye rejsende vil jeg ønske Dem velkommen ombord. Vi vil gøre vort yderste for at gøre denne rejse så behagelig for Dem som muligt".

Moderen smiler stolt, til hun hører drengen fortsætte..............:

"OG ER DER NOGEN AF JER RØVHULLER, DER ER SURE OVER, AT VI NU ER BLEVET 2 TIMER FORSINKET, KAN I GÅ UD OG TALE MED DEN FEDE KÆLLING UDE I KØKKENET, DER ER SKYLD I FORSINKELSEN"

 

 

 *************** 

 

Tre mænd er på tur gennem ørkenen i en jeep.

Uheldigvis kommer de til at påkøre en kamel og de bliver alle tre arrasteret.

De kommer for en dommer, og da netop kamelpåkørsel i dette land er meget ulovligt, idømmes de strengeste straf, fængsel på livstid.

Da dommeren dog godt kan se de formildende omstændigheder, de er turister og de angrer, lader han dem få et ønske opfyldt, de kan dog ikke på nogen måde ønske straffen ændret, men de kan ønske så tiden ikke føles så lang.

Den første ønsker sig en kvinde med ind i cellen og hans ønske bliver opfyldt.

Den anden ønsker al den rødvin han kan drikke resten af sit liv, også hans ønske efterkommes.

Den tredie ønsker alle de cigaretter han kan nå at ryge fra nu af og indtil han måtte falde om (tager ikke lang tid når man ryger) og hans ønske opfydels også.

20 år senere bliver de i forbindelse med præsidentens fødselsdag benådet...

Den første celledør åbnes og ud kommer den første mand, nu med en kvinde ved sin side og 13 unger på slæb.

Den anden dør åbnes og manden kommer ud, stangberuset og med rødvinspletter på tøjet...

Den sidste dør åbnes og den tredie mand kommer ud, han misser lidt med øjnene, kigger sig omkring på de tilstedeværende og siger

"Er der nogen der kan låne mig en tændstik?"

 

 

 *************** 

 

 

En kvinde vågner midt om natten og ser at hendes mand ikke er i sengen. Hun tager sin morgenkåbe på og går nedenunder.

Her finder hun ham siddende i køkkenet med en whisky-sjus foran sig.

Han ser ud til at være i dybe tanker og sidder blot og stirrer ind i væggen.
Hun ser ham tørre en tåre væk fra kinden mens han tager en tår af whiskyen.

"Hvad er der i vejen kære" hvisker hun og træder ind i køkkenet, "hvorfor er du hernede midt om natten?".

Manden ser op fra sin whisky og spørger: "Kan du huske for 10 år siden, da vi lærte hinanden at kende, og du kun var 16 år gammel?"

"Ja, det husker jeg" sagde hun.

Manden gjorde en pause, ordene kom ikke let: "Kan du huske, da din far fangede os i at elske på bagsædet af min bil?"

"Ja, det husker jeg" sagde konen og satte sig stille ved siden af ham.

Manden fortsatte: "Kan du huske da din far stak et dobbeltløbet jagtgevær op i fjæset på mig og sagde: -enten gifter du dig med min datter, eller også sørger jeg for, at du tilbringer de næste 10 år i spjældet- ?"

"Ja, det kan jeg også huske" sagde konen blidt.

Han tørrede endnu en tåre væk fra kinden... og sagde:

"Ved du hvad....(snøft)! - Jeg ville være blevet løsladt i dag!"

 

 

 *************** 

 

 

På den første skoledag, spurgte læreren den enkelte elev, om dennes navn og hvad deres far lavede.

En sagde: "Jeg hedder Andy og min far er mekaniker".

En anden sagde: "Jeg hedder Michael og min far er kørelærer".

Endnu en sagde: "Jeg hedder Jimmy og min far er stripper på en bøssebar".

Læreren skiftede hurtigt emne efter dette, men mødte Jimmy i frikvarteret, og spurgte:

"Er det virkelig rigtigt, at din far er stripper på en bøssebar?"

"Nej" svarede Jimmy...
"Han spiller på det Danske håndboldlandshold, men det syntes jeg var for pinligt at sige!"

 

 

 *************** 

 

 

En 85 årig mand giftede sig med en smuk ung 25 årig kvinde.

Da hendes nye mand var så gammel, besluttede hun sig for, at de skulle sove på hver sit værelse på deres bryllupsnat. Hun var bekymret for, at den gamle mand skulle overanstrenge sig selv.

Efter deres bryllupsfest forbereder hun sig på at gå i seng, mens hun venter på, at det banker på døren. Selvfølgelig banker den gamle brudgom på for at få lidt af det gode.

De to nygifte gør hvad nygifte plejer at gøre på deres bryllupsnat og brudgommen går igen.

Efter nogle få minutter står han og banker på døren igen, bruden var en smule overasket over, at en mand i den alder kunne to gange, men inden længe ligger de igen og hygger sig.

Nu er hun helt sikkert klar til at gå i seng, for tredje gang banker det på, og igen står den gamle mand der klar til den helt store tur. Endnu en gang går de i seng sammen.

Da de ligger og griner sammen bagefter, siger bruden: "Jeg er virkelig imponeret over, at du kunne hele tre gange."

Den gamle mand kigger mærkeligt på hende og siger "Øh, har jeg været her før?"

 

 

 *************** 

 

 

En mand melder sig ind i en meget eksklusiv nudistklub.
Den første dag han er der, tager han tøjet af, og begynder at gå lidt omkring.

Han ser en virkelig smuk blondine, og får med det samme jern på.
Pigen ser det og går over til ham og siger: "Kaldte du på mig?"
Manden svarer: "Nå, hvad mener du?"
Hun siger: "Du må være ny her! Her på stedet betyder en stiv penis at du kalder på mig."
Hun lægger sig ned, og trækker ham med ned over sig, hvorefter hun lader ham gøre lige hvad han vil.

Bagefter fortsætter manden sin tur rundt i nudistklubben.

Han kommer til en sauna, som han beslutter sig for at prøve, lige da han sætter sig ned, slipper han en vind.
Kort efter kommer en stor, fed og stærkt behåret mand hen til ham: "Kaldte du på mig?"
Manden svarer: "Nej, hvorfor tror du det?"
Den store, behårede mand siger: "Du må da være ny her. Her på stedet betyder en prut, at du kalder på mig!"
Derpå tager han fat i den nytilkomne, drejer ham rundt, lægger ham hen over en bænk og giver ham en ordentlig tur bagfra.

Den nytilkomne vralter tilbage til klubbens reception, hvor han bliver hilst af den smilende, nøgne receptionist: "Kan jeg hjælpe dig?" spørger hun.
Manden råber: "Her har du mit medlemskort og min nøgle, og du kan beholde de 5000 kroner jeg har betalt for at blive medlem."
Receptionisten: "Men du har jo kun været her i nogle få timer. Du har ikke engang nået at se alt det, som stedet har at byde på?!"
Manden svarer: "Hør her, dame!
Jeg er 58 år. Jeg får jern på en gang om måneden .... men jeg prutter 15 gange om dagen!!"

 

 

 *************** 

 

 

Historien om de to bagere:

Der var engang en by. Og i byen var der to bagere, bager Bolle og bager Birkes.

Det var nogle underlige bagere, fordi de ville ikke fortælle kunderne, hvad varerne kostede. Spurgte man bager Bolle, hvad han tog for et rundstykke, svarede han:

- Jeg sælger ikke rundstykker!

Det undrede kunderne, for de kunne se, at bager Bolle havde kurve fulde af rundstykker.

- Prisen afhænger selvfølgelig af, om I køber rundstykket sammen med et rugbrød eller en Walesstang, forklarede bager Bolle.
- Vi har nemlig forskellige pakkeløsninger for at gøre det nemt for forbrugerne, så man kan kun få rundstykker sammen med konditorkager, grovbrød, trekornsbrød eller wienerbrød. Og i begrænsede perioder sælges de sammen med brune kager og klejner.

Men kunderne var lige forvirrede, for de skulle bare have rundstykker.

- Det kan I alligevel godt få, sagde bager Bolle.
- Hvad koster de? spurgte kunderne nysgerrigt.
- Det kommer sandelig an på, om I skriver kontrakt på 1 levering af 10.0O0 rundstykker om måneden eller om at aftage mere end 250.000 rundstykker over en løbende 18 måneders periode. Og vi giver 5 procent rabat, hvis rundstykkerne spises mellem kl. 18 og 06!

Kunderne rystede på alle deres hoveder og gik over til bager Birkes, hvor de bad om lov til at købe et rundstykke.

- S´gerne, sagde bager Birkes.

- Og hvad koster det så, spurgte kunderne.
- Det koster sandelig ikke noget, sagde bager Birkes.
- Men jeg må naturligvis tage lidt for bagerposen, og jeg kan desværre ikke levere rundstykket uden pose. Skal det være en almindelig bagerpose, en pose af andalusisk pergamentpapir eller måske af ægyptisk skydebomuld? Vi har også poser i midnatsblå, håndvævet fløjl med broderet monogram!

Kunderne mente nok, at en almindelig bagerpose kunne gøre det og ville vide, hvad den kostede.

- Det kommer da an på, hvordan den skal bringes ud, sagde bager Birkes,
- Skal det være med almindeligt bagerbud til fods eller på cykel? Eller det kan også blive bragt ud af en brintet blondine i sort blondeundertøj, en muskelmand i leopardskindsunderbukser eller en nonne med egen schæferhund alt efter seksuel orientering. Eller hvad med vores hightech delivery: Rundstykket kastes ud med faldskærm fra et supersonisk bombefly!

- Hør nu lige her, sagde kunderne sprutrøde i hovederne, med den slags prissætninger er det jo helt umuligt at sammenligne jeres priser.
- Ja, lige præcis, sagde bager Birkes med et listigt smil.

Det kunne naturligvis ikke fortsætte, så da en ung, driftig bagersvend åbnede egen forretning, hvor han bare solgte tingene hver for sig og uden alt for meget halløj, måtte både bager Bolle og bager Birkes dreje nøglen om.

Og det var det bedste, der overhovedet kunne ske, Bolle og Birkes stak nemlig hovederne sammen og lavede et konsulentfirma, der hurtigt blev en blomstrende forretning.

Hvad de laver i det firma? De rådgiver såmænd internet-udbydere om, hvordan de skal skrue prisstrukturen sammen.

 

 

 *************** 

 

 

En dame er alene hjemme og pludselig ringer det på døren. Hun lukker op, og udenfor står en mand der siger: "Det kan godt være, at det lyder lidt underligt, men jeg vil give dig 1000 kr., hvis jeg må se dine bryster".
Det chokerer damen lidt, men det er jo nemt tjente penge. Hun går med til det, og løfter op i trøjen, så han får dem at se, og de 1000 kr. er hendes.

Manden skal lige til at gå, men siger så: "Øhh ja, det lyder jo godt nok lidt skørt, men du får 5000 kr., hvis du smider tøjet. Damen synes godt nok han er lidt grov, men igen, det er let tjente penge. Hun smider lynhurtigt tøjet, og tager det hurtigt på igen. Manden giver hende de 5000 kr., og siger tak og går.

Lidt efter ringer det igen på døren, damen lukker op, og der står manden igen og siger: "Tja, du får 16.000 kr., hvis jeg får lov til at gå i seng med dig." Damen tænker lidt: "

Bom, bom, det var ligegodt frækt, men tænk 16.000 kr. tjent på et par minutter, det ville ikke være dårligt", så hun siger ja. Efter de har ordnet det de skulle, får hun de 16.000 kr., og manden siger tak og går igen.

Om eftermiddagen kommer hendes mand hjem fra arbejde og siger: "Hej skat, har du haft en god dag?" Damen: "Jaah den har faktisk været ret god."

Manden: "Forresten, har Leif fra arbejdet været forbi med mine feriepenge?"

 

 

 *************** 

 

 

CIA søgte en ny top-agent og ud af en række ansøgere var der 2 mænd og en kvinde tilbage til den sidste ultimative prøve.

Den første mand blev ført hen til en dør og fik en pistol i hånden.
"Vi bliver nødt til at teste at du vil gøre alt for CIA. Inde bag den dør sidder din hustru på en stol. Gå ind og skyd hende!"
Manden blev stående uden for døren og tænkte situationen igennem - så sagde han:
"Desværre, jeg kan ikke ....".
Han måtte derfor slukøret forlade prøven uden at klare den.

Den anden mand blev ligeleført hen til en dør, fik en pistol i hånden og fik samme besked:
"Vi bliver nødt til at teste at du vil gøre alt for CIA. Inde bag den dør sidder din hustru på en stol. Gå ind og skyd hende!"
Manden tog en hurtig beslutning gik ind gennem døren og lukkede den efter sig.
Der blev stille i ca. 30 sekunder, så kom han grædende ud igen: "Jeg kunne ikke .....".
Han måtte derfor også forlade prøven uden succes.

Så var det kvindens tur til samme prøve:
"Vi bliver nødt til at teste at du vil gøre alt for CIA. Inde bag den dør sidder din mand på en stol. Gå ind og skyd ham!"
Kvinden gik ind igennem døren. Der lød et skud .....
så yderligere 3 skud hurtigt efter hinanden .....
og endnu en række skud indtil magasinet var tomt.
Så lød der en frygtelig larm fra lokalet - der var tydelig en masse tumult derinde.

Kvinden kom endelig noget fortumlet ud og sagde: "Så er den klaret. Men i
kunne sgu godt have sagt at der var løst krudt i pistolen - jeg blev nødt til at banke ham ihjel med stolen".

 

 

 *************** 

 

To unge fyre havde kun en 10 krone, de ville meget gerne have nogle øl, men ingen penge ingen øl.

Så fik den ene en ide. Vi køber bare en ristet medister for vores 10 krone og bestiller to øl. Når vi næsten har drukket dem tager jeg medisteren frem og du lader som om du sutter den af på mig - så bliver vi nok smidt ud - uden at skulle betale for øllene.

Som sagt så gjort. Det gik godt på de næste 10 værtshuse.

På værtshus nr. 11 sagde ham som skulle ene "Hold kæft hvor er jeg sulten, næste gang æder jeg medisteren".

Til dette svarede den anden. "Det kan du ikke for den åd jeg for 3 værtshuse siden"..........

 

 

 *************** 

 

 

Det var begyndt at knibe med pladsen i himmelen, så Skt. Peter havde fået besked på kun at lukke dem ind, der havde lidt en grusom død..

Tre mænd kommer hen til himmerigets port, og Skt. Peter lukker den første ind og beder ham forklare hvordan han døde.

"Jo ser du, jeg bor på 25. etage, og da jeg kom hjem idag, lå min kone i sengen ved højlys dag.. Jeg fik selvfølgelig straks mistanke om at hun havde haft herrebesøg. Så jeg kiggede under sengen, i skabet og hvor man ellers plejer at lede; uden at finde ham. Så jeg gik ud på altanen, og der hang skiderikken i fingerspidserne ud over kanten.
Grebet af raseri bankede jeg løs på hans fingre uden at han gav slip. Jeg for ind og hentede hammeren, og bankede løs igen, og han faldt ned men landede i en busk og overlevede. Så gik jeg ud og hentede køleskabet og kastede det efter ham, og det døde han af.
Grundet ophidselsen fik jeg selv hjertestop og døde umiddelbart efter." Det måtte Skt. Peter indrømme var en fæl måde at dø på, så han blev lukket ind.

Så kommer den næste ind: "Jo, ser du jeg bor på 26. etage, jeg tager hver dag 25 armbøjninger og 20 englehop ude på min altan. Men idag da jeg var igang med mine englehop røg jeg ud over kanten på altanen, jeg nåede dog lige at gribe fat på 25. etage.
Efter det kom der en galning og bankede løs på mine fingre, jeg skreg selvfølgelig om nåde, men han løb ind og hentede en hammer, og bankede videre til jeg slap. Jeg landede heldigvis i en busk, og lå der uden at kunne bevæge mig. Men jeg var i live, det var det vigtigste. Desværre var det ikke nok for galningen, så han smed et køleskab efter mig, og det døde jeg af."
Det var en fæl omgang så han kommer også ind.

Så bliver det den tredje og sidste mands tur, og Skt. Peter spørger: "Nå, hvordan døde du så?". "Jah, det er en lidt pudsig historie.... men prøv at forestille dig det her: Jeg sidder splitternøgen og gemmer mig i et køleskab...".

 

 

 *************** 

 

 

En politibetjent stoppede en bilist som havde kørt for hurtigt.

Betjenten: Må jeg se Deres kørekort?

Bilist: Jeg har ikke et, det blev taget sidst jeg kørte i spirituspåvirket tilstand.

Betjent: Er det Deres bil?

Bilist: Nej det er ikke min bil, det er en jeg har stjålet.

Betjent: Er bilen stjålen?

Bilist: Ja, for resten, jeg tror jeg så et kørekort i handskerummet, da jeg lagde min pistol derind, vil De se det?

Betjent: Har De en pistol i handskerummet?

Bilist: Ja det var der jeg lagde den, efter jeg havde skudt den kvinde der ejer denne bil, og lagt hende om i bagagerummet.

Betjent: Er der et lig i bagagerummet?

Bilist: Ja hr. betjent.


Herefter skyndte betjente sig at tilkalde forstærkning fra stationen. Da hans overordne ankom henvendte han sig til bilisten.


Inspektøren: Må jeg se Deres kørekort?

Bilist: Ja, væres god.

Kørekortet var gyldigt.

Inspektøren: Hvis er bilen?

Bilist: Den er naturligvis min, her er registreringspapirerne.

Papirerne viste bilen tilhørte bilisten.

Inspektøren: Vil De være venlig at åbne handskerummet, langsomt og forsigtigt, så jeg kan se om der er en pistol derinde.

Bilist: Naturligvis, men det er der da ikke, hvorfor skulle der dog være det?

Og ganske rigtigt, det var der ikke.

Inspektøren: Vil De være venlig at åbne bagageserummet? Jeg har fået at vide at der er et Lig derinde.

Bilist: Ikke noget problem.

Bagageserummet blev åbnet og der var intet lig.

Inspektøren: Det forstår jeg ikke. Denne betjent som stoppede dem, har fortalt mig at De ikke havde noget kørekort, bilen var stjålen, der var en pistol i handskerummet, og et lig i bagagerummet.

Bilist: Han påstod måske også at jeg kørte for stærkt ?

 

 

 *************** 

 

En meget genert fyr går ind på en bar og ser en dejlig kvinde ved baren.
Efter at have samlet mod en hel time går han over til hende og spørger med selvudslettende stemme:
"Øh.. du har vel ikke lyst til at sludre lidt?"
Efter et øjebliks stilhed skriger hun:
"NEJ, jeg vil IKKE bolle med dig!"

Alle i baren stirrer nu på dem og fyren smyger sig totalt rød i hovedet langs væggen tilbage til sin plads.
Efter et par minutter går kvinden over til ham og
undskylder. Hun smiler og siger:
"Ser du, jeg studerer psykologi og er ved at indsamle stof til mit speciale, som handler om, hvordan folk tackler pinlige situationer."

Manden fortrækker ikke en mine, men råber så indigneret alt hvad han kan:
"2000 kr! Du må jo være sindsyg!!!"

 

 

 *************** 

 

 

En smuk ung kvinde skal gennemgå en mindre operation. Hun ligger på gangen i en hospitalsseng, da en ung mand i hvid kittel kommer hen til hende og begynder at undersøge hendes nøgne krop. Han går igen og en anden mand i hvid kittel kommer og undersøger hende på samme måde.

Da en tredje mand i hvid kittel kommer og undersøger hendes krop meget grundigt, bliver hun utålmodig og siger:

"Alle de undersøgelser er sikkert fine nok, men sig mig, hvornår begynder I operationen?"

Manden i den hvide kittel trækker på skuldrene og siger:

"Det har jeg ike nogen anelse om. Vi er bare ved at male gangen."

 

 

 *************** 

 

 

En blondine, og en mand kom ved et tilfælde til at sidde ved siden af hinanden. "Vil du lege en leg?" Spurgte manden, og blondinen sagde "Nej tak, jeg er træt".

Så siger manden "Jamen, det har noget med penge at gøre"
Så tænkte blondinen, at det var der jo ikke så meget galt ved.

Manden: "Jeg spørger dig om noget, og hvis du ikke kan svare giver du mig 50kr, og hvis du spørger mig om noget, og du ikke kan svare giver du mig 50kr."

Blondinen: "Ej, jeg ved ikke rigtigt."
Manden: "Ok, hvis du spørger mig om noget og jeg ikke kan svare giver jeg dig 500kr."
Blondinen kunne ikke rigtigt se noget problem i det, så de startede deres lille leg.

Manden: "Hvad er det der har 4 ben, og siger ´VOV´" ?
Blondinen: "Det ved jeg ikke, siger hun imens at hun fisker 50 kroner op af sin taske."

Blondinen: "Hvad er det der har 3 når det går op af bakke, og har 2 ben, når det når ned igen?"
Manden: "Tjoo... Det ved jeg ikke, siger han imens han finder 500kr op af tasken."

Manden sidder længer og tænker over det rigtige svar, og spørger til sidst blondinen "Hvad var det så der har 3 når det går op af bakke, og har 2 ben, når det når ned igen?"
Blondinen fisker 50kr op af tasken, uden at sige noget.
Manden sidder sig skuffet tilbage i sædet uden at sige noget.

Blondinen: Vil du ikke spille mere ?
Manden: Ej, jeg har ikke rigtigt lyst...

 

 

 *************** 

 

 

Fru Hansen ringede til sin datter:
"Hej, skat. Det er mor. Hvordan går det?"
"Åh, mor. Det er et mareridt. Børnene er komplet umulige, huset ligner en slagmark, og jeg får seks personer til middag om fire timer. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal klare det"´
"Sig ikke mere, min skat. Jeg kommer og hjælper. Jeg skal ta´ mig af børnene, jeg får huset til at skinne, og jeg skal lave en middag til jer og gæsterne, som I aldrig glemmer!"
"Du er en engel, mor. Men hvad så med far?"
"Hvad mener du med far? Jeg var da på kirkegården i går!"
Lang pause i den anden ende af telefonen.
"Øhhh, hvilket nummer har du ringet til?"
"32625344! - Det her er 33625344!"
"Gud, så har jeg ringet til et forkert nummer. Det må De virkelig meget undskylde!"
"Vent!" lod det fortvivlet i den anden ende. "Vil det sige, at du ikke kommer og hjælper?"