Søforklaring:

Det er med beklagelse og hast, at jeg skriver til dem.

Beklagelse, at en så lille misforståelse, kunne lede til de efterfølgende begivenheder, og hast, for at de kan få denne rapport i henne, før de danner deres egen forudintagde standpunkt udfra rapporter i verdenspressen, for jeg er sikker på at de vil have tendens til at overdramatisere denne affære.

Vi havde netop taget lods, og aspiranten var kommet tilbage efter at have skiftet fra signalflag "G" til "H" og da dette var hans første udmønstring, havde han besvær med at rulle flaget sammen. Jeg begynde derfor at vise ham hvordan, og da vi kom til slutningen sagde jeg til ham "lad gå". Drengen er, selv om arbejdsvillig nok, ikke alt for intelligent, så det var nødvendig for mig at gentage ordren i en skarpere tone.

I det øjeblik kom overstyrmanden frem fra bestiklukafet, have været i færd med at plotte skibets position i kortet og antagende at det var ankerne der var tale om, videregav han ordren "lad gå" til tredjestyrmanden på barken. Det bagbord anker, som var blevet gjort klart, men ikke firet af til vandet, blev straks ladet gå. Effekten af at lade ankeret gå fra klydset ved fuld manøvre fart viste sig at være for meget for ankerspillets bremse og hele den bagbord kæde blev trukket ud til tamp. Jeg frygter at skaderne på den bagbord kædekasse er omfattende.

Bremseeffekten af det bagbord anker fik naturligvis skibet til at svinge i den retning, lige imod svingbroen der spænder over bifloden til den flod vi var på vej op ad.

Bro operatøren udviste stort forsyn ved at åbne broen for mit skib, desværre tænkte han ikke på at stoppe trafikken på broen. Resultatet blev at broen åbnede delvis og sendte en folkevogn, to cyklister og en kreaturvogn ned på fordækket. Min besætning er i øjeblikket ved at indfange indholdet af den sidste, som jeg formoder, udfra larmen, er grise. I hans forsøg på at få skibet stoppet, lod tredjestyrmanden også det styrbord anker gå, det var for sent til at få nogen praktisk betydning, da det faldt på bro operatørens kontrol kabine.

Efter det bagbord anker var faldet, slog jeg fuld kraft bak på telegrafen, og telefonerede selv til maskinrummet, for at få maksimalt antal omdrejninger. Jeg fik at vide at søvandstempraturen var tolv grader og blev spurgt om der ville blive vist film den aften. Mit svar ville ikke medvirke konstruktivt til denne rapport.

Ind til nu har jeg koncentreret min rapport om begivenhederne i den forreste del af mit skib, nede agter havde de også deres problemer. På det tidspunkt det bagbord anker blev ladet gå, var andenstyrmanden i færd med at lede fastgøringen af slæbebåden agter, og var ved at affire slæbetrossen til slæbebåden.

Den pludselige bremseeffekt på det bagbord anker var skyld i at slæbebåden løb ind under låringen på mit skib, lige på det tidspunkt da maskinen begyndte at gå fuld kraft bak. Andenstyrmandens prompte fastgørelse af den om bord værende ende af slæbetrossen, var årsag til at slæbebåden blev forsinket nogle minutter i at gå ned, og dermed tillod besætningen at forlade den sikkert.

Det er besynderlig, men samtidigt med at det bagbord anker blev ladet gå, var der et strømsvigt i land. Det faktum at vi passerede hen over et "kabel område" på det tidspunkt kunne tyde på at vi kan have rørt noget på flodbunden. Det er utvivlsomt heldigt at de højspændingsledninger, som blev revet ned på fordækket af formasten, ikke var strømførende, sandsynligvis blevet udskiftet med det undersøiske kabel, men på grund af strømsvigtet i land, var det umuligt at sige hvor pylonen faldt.

Svar ?

En stadig gåde for mig er, handlingerne og opførslen af udlændinge i tilfælde af mindre kriser. Lodsen f.eks. sidder i øjeblikket sammenkrøbet i et hjørne af mit dagrum, skiftevis småjammerende til sig selv, og grædende efter at have indtaget en flaske gin på en tid som er værdig for optagelse i "Guinness rekordbog". Slæbebådskaptajnen der i mod reagerede voldeligt, og måtte pacificeres af stewarden, som fik ham lagt i håndjern i skibets hospital hvor han i øjeblikket beder mig at foretage mig umulige ting med mit skib og min person. Jeg vedlægger navnene og adresserne på førerne og de pågældende forsikringsselskaber for køretøjerne på mit skibs fordæk, som tredjestyrmanden indsamlede efter hans noget hurtige evakuering af fordækket.

Disse informationer vil gøre dem i stand til at kræve erstatning for de skader som de anrettede på lønningen og et lugen.

Jeg afslutter denne forudgående rapport da jeg finder det vanskeligt at koncentrere mig med lyden af politisirene og deres blinkende lys.

Det er trist at tænke på, at hvis aspiranten havde indset at der ikke er nogen grund til at føre lods flag efter mørkets frembrud, ville intet af dette havde været sket.

For det ugentlige driftsregnskab, har jeg i sinde, at designere skadesrapportsnumre; T/750101 til T/750199 inklusive.