Bønner
Engang fandtes
en mand, der var helt vild med bønner. Han elskede dem, men de havde en meget
pinlig virkning på ham.
En dag mødte han en pige som han blev forelsket i. Da han fandt ud af, at han
ville giftes med hende, tænkte han ved sig selv, at hun aldrig ville giftes med
ham, hvis han blev ved som han gjorde, og han lovede derfor sig selv aldrig mere
at spise bønner. Kort efter blev de gift.
Et par måneder efter var han på vej hjem fra arbejde, da hans bil gik i stykker.
Han ringede til konen og fortalte, at han blev forsinket, fordi han måtte
spadsere hjem. På hjemvejen kom han forbi en lille cafe, hvor de lavede de
lækreste bønner.
Da han stadig havde langt at gå for at komme hjem, tænkte han, at han nok godt
kunne nå at spise en portion og komme af med den dårlige luft i maven, inden han
kom hjem. Han spiste en stor portion og gik og småpruttede hele vejen hjem. Da
han stod foran hoveddøren, følte han sig rimelig sikker. Hans kone tager imod
ham, og fortæller, at hun har den mest vidunderlige overraskelse til ham. Hun
putter bind for øjnene af ham og leder ham hen til hans plads ved bordet.
Telefonen ringer, og hun får ham til at love, at han ikke vil kigge, mens hun
taler i telefon. Hun går ind i rummet ved siden af, for at snakke.
Manden sidder på sin stol, da han mærker noget luft presse sig på. Han løfter
sit ene ben og prutter højlydt, mens han håber, at hun ikke kan hører det helt
ind i stuen. Han er ved at blive kvalt i stanken, så slemt lugter det. Det
gentager sig et par gange inden han kan hører, at konen lægger røret på inde i
stuen.
Hun kommer tilbage og undskylder, at det tog så lang tid. Hun spørger, om han
har smugkigget, hvilket han naturligvis siger nej til. Så tager hun bindet fra
hans øjne og råber:
"Tada!"
Rundt omkring bordet ser manden til sit chok, at der sidder 12 middagsgæster i
anledningen af hans fødselsdag.